AFHOLDT - Folkekirkens Hus

Hvordan får vi livet tilbage i Limfjorden?

Vi deler alle ønsket om at efterlade en levende fjord til vores børn og børnebørn

Hos Brobyggerne – Center for Dialogkaffe er vores mission at samle de relevante aktører for at skabe konstruktiv dialog og samarbejde på tværs af uenigheder. Til Grøn Dialogkaffe tirsdag den 24. september 2024, samlede vi virksomheder, politikere, lokale aktører og borgere for at drøfte, hvordan vi kan forbedre Limfjordens tilstand og bringe nuancerne ind i natur- og miljødebatten.

Om aftenen hørte vi blandt andet politikerne Stine Isaksen (Å) og Jan Nymark Thaysen (V) om kommunernes ansvar i arbejdet mod en grønnere fremtid. Derefter satte vi praktikere fra civilsamfundet sammen, Anna-Lise Fruelund Christensen fra Danmarks Naturfredningsforening Aalborg, Carl Christian Pedersen fra Agri Nord, Henrik Nielsen fra Muslingeerhvervet og Sofie Graarup Jensen fra De Unge Biodiversitetsambassadører, for at give os et vigtigt perspektiv på fremtiden for Limfjorden og det dertilhørende erhverv.

At bringe parter fra forskellige sektorer sammen er kernen i vores arbejde. Vi ved, at den grønne omstilling kræver, at alle arbejder i samme retning – og det er præcis, hvad vi er gode til hos Brobyggerne. Tak til alle borgere og paneldeltagere for jeres værdifulde input. Vi håber, at vi har fået sået et frø af inspiration til debatten om Limfjorden.

Se billeder fra arrangementet